For læger

1. PainCare – Tværfagligt Smertecenter har aftale med De Danske Regioner og modtager patienter med kroniske smerter efter reglerne for frit sygehusvalg og ventetidsgaranti.

Du henviser patienten med længerevarende smertetilstand til en offentlig Smertecenter/Smerteklinik.
Er patienten utilfreds med ventetiden, kan hun/han kontakte Regionens patientvejleder og ønske sig viderevisiteret til PainCare – Tværfagligt Smertecenter.

2. Har patienten svært ved at passe sit arbejde pga en smertetilstand, kan sagsbehandleren i kommunen inddrages mhp at støtte en hurtig vurdering og behandling i PainCare – Tværfagligt Smertecenter.

3. PainCare – Tværfagligt Smertecenter modtager også patienter, som på eget initiativ ønsker vurdering af akutte eller kroniske smertetilstande uden ventetid. Dette er et tilbud med egen betaling eller via en sundhedsforsikring.

Henvisningen skal indeholde følgende oplysninger:

  • diagnoser
  • anamnese
  • beskrivelse af al billeddiagnostik
  • aktuel og tidligere afprøvet medicin
  • social status
  • din sammenfatning af problemstillingen og behandlingsønske


Det forventes, at patienten er motiveret for behandlingen.

Smertecentret modtager ikke patienter:

  • med smerter, som skyldes kræftsygdomme, medmindre sygdommen er i ro
  • medicin misbrug og/eller andre former for misbrug
  • patienter med psykiske lidelser eller betydelige personlighedsforstyrrelser
 

 

PainCare
Tværfagligt Smertecenter

 

Sundhedshuset
Grønlandsvej 1, 1. sal

8700 Horsens
Tlf.: 38 40 94 25

 

 

 

Telefontider

Mandag-fredag

8-14

 

 

 

 

 

 

Konsultation:

Efter aftale.